Bortvisning berettiget trods advarsel for samme forhold

Indledning

Arbejdsgivere skal som bekendt reagere forholdsvis hurtigt, når det kommer for en dag, at en medarbejder groft har misligholdt sit ansættelsesforhold og derfor ønskes bortvist.

Arbejdsgiver indrømmes dog en vis kortere frist til at få afdækket de nærmere omstændigheder, inden der skrides til bortvisning, men kan arbejdsgiveren ændre mening og træffe afgørelse om bortvisning, når medarbejderen allerede har fået en advarsel for det samme forhold?

Det skulle opmanden tage stilling til i denne voldgiftssag (FV 2021-115), hvor selve grundlaget for bortvisningen også var omtvistet, da to medarbejderes ”ord stod mod ord.”

Sagen

På en tandlægeklinik havde der i en periode været gnidninger mellem en klinikassistent og en tandplejer, da klinikassistenten var irriteret over, at tandplejeren ofte lånte rengjorte instrumenter mv., som klinikassistenten havde klargjort til dagens behandlinger.

Da tandplejeren endnu en gang på en travl dag tog instrumenter fra klinikassistentens skuffer, gik hun ned i hans klinikrum for at få renset luften. Ifølge klinikassistentens forklaring kom tandplejeren hen mod hende med knyttet næve tæt på hendes ansigt og sagde med forandret ansigtsudtryk ”nu skal jeg sige dig en ting”. Hun var ikke i tvivl om, at han ville have slået hende, hvis hun ikke straks var kommet ud ad døren.

Heroverfor forklarede tandplejeren, at han blot ville berolige hende, da hun var vred, og han derfor gik hen mod hende for at lægge en hånd på hendes skulder. Han havde hverken haft til hensigt at true hende eller på nogen måde haft en adfærd, som virkede truende.

Under alle omstændigheder råbte klinikassistenten på vej ud af klinikrummet ”du skal ikke true mig”, hvilket klinikejeren overhørte og derfor stoppede en igangværende behandling for at komme til undsætning. Klinikassistenten var i mellemtiden løbet ovenpå til administrationen, hvor klinikejeren mødte hende grædende og ude af stand til at forklare sig nærmere udover, at hun var blevet truet.

Herefter overtog klinikchefen, som drøftede det passerede med tandplejeren og besluttede, at tandplejeren skulle tildeles en skriftlig advarsel.

Klinikejeren havde travlt med patienter og fik derfor blot advarslen til underskrift, som tandplejeren fik udleveret samme aften. Dagen efter var både klinikassistenten og tandplejeren sygemeldte. Klinikejeren fik først telefonisk kontakt til klinikassistenten om eftermiddagen, hvor hun var nogenlunde i stand til at forklare om hændelsen, herunder at hun var sikker på, at tandplejeren ville have slået hende, hvis hun ikke var kommet ud i tide.

Efter denne telefonsamtale traf klinikejeren beslutning om at ændre advarslen til en bortvisning, da han lagde til grund, at tandplejeren havde udvist en truende adfærd som beskrevet af klinikassistenten. I de efterfølgende fire uger var klinikassistenten sygemeldt begrundet i koncentrationsbesvær og jævnlige sammenbrud.

Danske Tandplejere fastholdt efter forhandling med Tandlægeforeningen, at bortvisningen var uberettiget og indledte derfor voldgiftssag med påstand om løn i opsigelsesperioden og udmåling af godtgørelse.

Opmandens tilkendegivelse af 3. juni 2021

På baggrund af de afgivne forklaringer, klinikassistentens umiddelbare reaktion efter hændelsen, som både klinikejer og klinikchef havde observeret, og klinikassistentens efterfølgende sygeforløb, lagde opmanden til grund, at episoden i tandplejerens klinikrum var foregået som forklaret af klinikassistenten.

I fortsættelse heraf fandt opmanden, at den udviste adfærd udgjorde en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, da den havde en grænseoverskridende karakter overfor en kollega og dermed udgjorde et groft brud på pligten til at udvise respekt overfor sine kollegaer. Hertil kom, at adfærden blev udvist i arbejdstiden på en i øvrigt mindre arbejdsplads, der var præget af nære arbejds- og samarbejdsrelationer.

Som erkendt af klinikejeren, blev der reageret for hurtigt på episoden i form af tildelingen af en skriftlig advarsel, da der i hvert fald efter klinikejerens opfattelse ikke forelå et fuldt oplyst grundlag. Opmanden fandt det imidlertid berettiget, at klinikejeren efter samtalen med klinikassistenten valgte at bortvise tandplejeren.

Opmanden lagde ved denne vurdering vægt på, at det ved advarslen måtte have stået tandplejeren klart, at tandlægeklinikken så med stor alvor på episoden, og at bortvisningen fandt sted allerede den følgende dag.

Herefter blev tandlægeklinikken frifundet.

Protokollat med tilkendegivelse i sagen (FV 2021-115) kan tilgås ved at klikke her.

Damkjær Lauritzens bemærkninger

Sagen er en påmindelse om, at arbejdsgiver på den ene side skal reagere hurtigt, når en medarbejder skal bortvises, men på den anden side indrømmes en vis kortere tid til at få afdækket de konkrete omstændigheder.

Det havde således være rette fremgangsmåde, hvis tandplejeren indledningsvis havde fået oplyst, at tandlægeklinikken så med alvor på hændelsen, og at der blev taget forbehold for ansættelsesretlige sanktioner, herunder bortvisning, idet de faktiske forhold først skulle undersøges nærmere.

Opmandens afgørelse understøtter dog samtidig, at arbejdsgiveren undtagelsesvis kan skærpe en allerede tildelt sanktion.

Voldgiftssagen blev ført af Lene Damkjær Christensen for tandlægeklinikken.

Kontakt os hvis du har spørgsmål om sanktionering af medarbejdere.